Indholdsfortegnelse
Den Kloge Dreng
Kapitel 1
Sigurd samler pistolen op og sigter på forskellige ting. Han står ved vinduet i sin fars arbejdsværelse med den pistol, der altid ligger oven på en stak papirer i vindueskarmen. Pistolen er ufarlig, for der sidder en metalprop i løbet, som gør det umuligt at skyde med den. Det er en Luger fra anden verdenskrig, og der er noget mystik ved den pistol, for hver gang Sigurt spøger sin far om den, så svarer han , at den lå i pulterkammeret da de tømte det, og så bliver han fraværende og tavs. Som han jo tit bliver det, når han har problemer. Sigurd har ofte pralet overfor sine venner i Døde Detektivers Klub om pistolen, og i dag har han besluttet at tage den med, for de tror ikke på, at den eksisterer. Pistolen er ufarlig, men det der kom til at ske i Sigurts liv denne dag ville forandre det og det ville blive meget farligt…
…Pludselig ser Sigurd manden nede på gaden, på det modsatte fortov. Han står og kigger ind i et butiksvindue. Det er ikke første gang manden står dernede. Sigurt kender ham ikke, men det er begyndt at undre ham, at han så ofte står der. Han lægger pistolen på papirerne, og løber ind på sit værelse…
…Han stiller sig bag gardinet og ser forsigtigt ned på gaden gennem kikkerten. Manden har vendt sig og ser op mod lejligheden. Selvom Sigurd er på fjerde sal, så ser han tydeligt mandens ansigtstræk og hans vagtsomme skikkelse. Han studerer mandens ansigt med undren, for der er nogen velkendt ved det, og det er ikke den omstændighed, at Sigurd har set ham før, der gør det. Nu da han kan se ham tæt på, virker han meget bekendt. Manden ser op mod vinduet, og Sigurt holder sig bag gardinet, mens han kigger ud gennem en lille sprække…
Hør og se Gunnar Wille læse citater fra Den Kloge dreng
I forbindelse med lanceringen af Den kloge dreng, 4. bind i serien om De Wille Drenge, blev en række små videoer lagt op på Facebook, Twitter, Instagram og LinkedIn.
Her er en lille film hvor Gunnar taler om hele serien
Personerne omkring Den Kloge Dreng
Den Kloge Dreng, 11 år – Sigurd Antoniussen
Hans mor – Anne-Marie Antoniussen
Hans far – Lorens Antoniussen
(hovedperson i Den Tavse Dreng)
Hans farfar – Gunvald Antoniussen
(hovedperson i Den Bange Dreng)
Antonius Gunnarsen, 11 år i 1952
(hovedperson i Den Vrede Dreng)
Antonius Gunnarsen – en mand med mange navne
Lydia Stenstrup – gift med Antonius
Magnus Gunnarsen, 11 år – Antonius søn
Sigurts venner i Døde Detektivers Klub
Emil, David & Thomas
En gammel indianer fra Peru
En ung indianer fra Peru
Antonius Vildmand 58 år = Antonius Gunnarsen
(hovedperson i Den Vrede Dreng)
Stamtavler og forbindelser
De fem drenge og den ene pige i fortællingerne om De Wille Drenge er forbundne med stærke familiebånd. De er børn af hinanden og efterhånden som historierne skrider fremad, vil disse sammenhænge blive afdækket.
* Den kloge dreng = Sigurd
Stederne
Der er mange steder i fortællingerne, som findes eller som forfatteren har hentet inspiration fra.
Besøg dem her
Kortene
På indersiden af omslaget på hver bog er der et kort som viser de vigtigste steder på kloden hvor handlingen udspiller sig.
I flere af bøgerne er der kort over lejligheden i Skindergade.
Se dem her.