Hør og se Gunnar Wille læse citater fra Den kloge dreng

- klik her

Den kloge dreng

K A P I T E L  1

 

Sigurd samler pistolen op og sigter på forskellige ting. Han står ved vinduet i sin fars arbejdsværelse med den pistol, der altid ligger oven på en stak papirer i vindueskarmen. Pistolen er ufarlig, for der sidder en metalprop i løbet, som gør det umuligt at skyde med den. Det er en Luger fra anden verdenskrig, og der er noget mystik ved den pistol, for hver gang Sigurt spøger sin far om den, så svarer han , at den lå i pulterkammeret da de tømte det, og så bliver han fraværende og tavs. Som han jo tit bliver det, når han har problemer. Sigurd har ofte pralet overfor sine venner i Døde Detektivers Klub om pistolen, og i dag har han besluttet at tage den med, for de tror ikke på, at den eksisterer. Pistolen er ufarlig, men det der kom til at ske i Sigurts liv denne dag ville forandre det og det ville blive meget farligt...

 

...Pludselig ser Sigurd manden nede på gaden, på det modsatte fortov. Han står og kigger ind i et butiksvindue. Det er ikke første gang manden står dernede. Sigurt kender ham ikke, men det er begyndt at undre ham, at han så ofte står der. Han lægger pistolen på papirerne, og løber ind på sit værelse...

 

...Han stiller sig bag gardinet og ser forsigtigt ned på gaden gennem kikkerten. Manden har vendt sig og ser op mod lejligheden. Selvom Sigurd er på fjerde sal, så ser han tydeligt mandens ansigtstræk og hans vagtsomme skikkelse. Han studerer mandens ansigt med undren, for der er nogen velkendt ved det, og det er ikke den omstændighed, at Sigurd har set ham før, der gør det. Nu da han kan se ham tæt på, virker han meget bekendt. Manden ser op mod vinduet, og Sigurt holder sig bag gardinet, mens han kigger ud gennem en lille sprække...

 

 

Læs lidt om personerne omkring Den kloge dreng